Mie løfter sig til en flot sølv medalje!

Mie Jungclaus, styrkeløfter i -57 klassen

Mies debut

JM 2019 var for mig en helt fantastisk oplevelse, og jeg havde ikke turde håbe på et bedre debut som styrkeløfter. Jeg kom til lageret for ca. 6 måneder siden, og har trænet decideret som styrkeløfter i 4/5 måneder. I de måneder jeg har trænet til styrkeløft, har jeg lært en hel masse om mig selv – hvordan ens psyke virkelig kan spille ind i forhold til de forskellige løft, hvordan ens krop håndtere pres både fysisk og mentalt.

Optakten til konkurrence

Selve opkøringen til stævnet har gået op og ned, hvor jeg både har haft en masse personlige sejre og nederlag. Et nederlag har dog aldrig stoppet mig fra at komme videre og prøve igen, og sådan vil jeg blive ved.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke var nervøs ugerne op til stævnet – for det var jeg. Da selve dagen kom, kom der dog alligevel en form for ro over mig. Aftenen inden, havde jeg pakket alt mit udstyr og gjort alt mad og drikke klar, til at tage med om morgenen. Jeg havde heldigvis ingen stress i forhold til indvejning, da jeg ligger ret lavt i min klasse – derfor sørgede jeg også for at få spist en masse dagen forinden, samt hvilet og sovet meget. Da indvejning allerede var klokken 8 i Horsens, blev vækkeuret sat til 5.30 – det betød også at jeg gik meget tidligt i seng fredag, så jeg fik de timer jeg skulle bruge.

Konkurrence dagen

Jeg var slet ikke nervøs aftenen inden, for jeg vidste at jeg havde fantastiske folk fra klubben til at hjælpe mig, og at det ville blive en fantastisk dag uanset resultatet.

Mie Jungclaus løfter sig til en sølv medalje.

Nerverne kom først for alvor, da jeg begyndte at varme op til squat og skulle til mit første løft. Jeg var så heldig at have en masse støttende folk fra PerformanceLab og CrossFit Lageret i Holstebro omkring mig, der hjalp med opvarmning og opvartning under hele stævnet.

Inden hvert løft blev der fokuseret en del på den mentale træning, hvor jeg fik samlet nerverne og visualiseret løftet. Det, og støtten fra de andre, hjalp enormt meget med kontrollen af nerverne inden løftet. Det var en ubeskrivelig følelse at gå ind og løfte, og virkelig fornemme hvordan de mange måneders hårdt arbejde, på trods af op og nedture, alligevel har givet en hel del i det lange løb.

Personlig rekorder over hele linjen

Da jeg stadig er nybegynder i styrkeløft, gik jeg allermest efter en god oplevelse samt så mange godkendte løft som muligt. Jeg havde både den fantastiske oplevelse med konkurrence, samt 9/9 godkendte løft. Hvad jeg ikke havde regnet med, var at der var PR all around! Noget jeg næsten ikke havde turde håbe på – især fordi jeg i min deaload ugen inden, havde følt mig utrolig træt og svag. Vi kørte den meget sikker i de første to løft, i både squat, bænk og dødløft. Dette var for at sikre de kunne blive godkendt, og at jeg i hvert fald vil få 6/9 godkendte.

Det var min træner, Benjamin, og mig der håndterede hvor meget jeg skulle øge med efter hvert løft. Dog ville jeg ikke lade min usikkerhed vælge, så det var i sidste ende Benjamin der tog beslutningen. 

I squat gik jeg fra 75 kg i mit 2. løft, til 82.5 kg, hvilket er en 2.5 kg pr. Jeg blev så overrasket, da min 82.5 kg i squat kom forholdsvis let op. Det havde jeg ikke selv regnet med! Det samme gik for bænk og dødløft. Hvor jeg gik fra 45 kg i mit 2. løft til 52.5 kg i sidste løft, hvilket jeg aldrig har bænket før. 
Jeg har misset 50 kg pinligt mange gange før, så at de 52.5 kg kørte så let, var jeg meget overrasket over! I dødløft lavede jeg et spring fra 117.5 kg i 2. løft, til 122.5 kg i sidste. Jeg har aldrig kørt mere end 117.5 kg i dødløft, så det var også en overraskende 5 kg pr!

Stemningen var helt i top

Generelt så var der den her fantastiske stemning blandt løftere og publikum. Jeg var så heldig at jeg havde begge mine forældre med på selve dagen. Dette var i sig selv også en kæmpe støtte for mig, da de har fulgt med på sidelinjen siden min start på styrkeløft. Jeg ved med sikkerhed at dette ikke var mit sidste stævne som styrkeløfter, og jeg glæder mig allerede til det næste!

Tak til venner, PerformanceLab og CrossFit Lageret. Holstebro styrkesport og selvølgelig min familie, i er uundværlige!

– Mie Jungclaus 

Er du nysgerrig efter at vide mere om styrkeløft? klik her.Kig forbi Holstebro Styrkesports facebook side