Mikkel Mouridsen

Sammen når vi dine mål.

Har du brug for hjælp med din træning eller kost?

Så lad mig hjælpe dig.

Jeg er klinisk ergoterapeut og stærkmandsatlet, hvor min bedste placering er en tredjeplads til Jyllands Stærkeste Mand 2018. Mine yndlingsdiscipliner er lastbiltræk arm over arm, farmers walk og alt der indebærer løft af sten.

Ergoterapi er en klientcentreret evidensbaseret praksis, hvor fokus er på aktivitetsudøvelse – at det enkelte menneske bliver i stand til at udføre de aktiviteter i deres liv som virkelig betyder noget for dem. Det sker først og fremmest gennem udvikling af det enkelte menneskes fysiske og mentale færdigheder. Det er et arbejde der kræver en forståelse for menneskets fysiologi og anatomi, træningslære, biomekanik, sygdomslære, psykologi og coaching.

Min baggrund i ergoterapi lægger basis for tilgangen til den fysiske del af min coachingpraksis, hvor jeg lægger stor vægt på at alt mit arbejde skal være evidensbaseret og dermed dokumenteret at være effektivt, med den enkelte klients mål i fokus. Jeg arbejder ud fra filosofien at alle mennesker kan udvikle sig, men at vi selv har ansvaret for vores liv og at vi er nødt til aktivt at kaste os ud i hvad der udvikler os, for det kan ingen andre gøre for os.

Har du et ønske om effektiv genoptræning, ønsker du at træne dig så stærk som overhovedet muligt eller vil du lære de biomekaniske bedste løfteteknikker til din sport eller hverdag, så er jeg coachen for dig!

Uddannelse: Bachelor i Ergoterapi, SIRAS Academy livvagt

Specialer: Coaching, styrketræning, genoptræning, løfteteknik, Stærkmand, Grip Sport

 

Fun fact om Mikkel: 

Mikkel er født delvist lam i den ene side af kroppen.

Mikkel mener livet er for kort til at sortere sokker.

 

Lad os tage en uforpligtende snak

Jeg glæder mig til at hjælpe dig godt i gang med

Resultater der vare ved

Lad mig tage kontakte til dig